Big Fat Snake kommer endnu engang på Vig Festival. Når man lytter til deres mange plader og ikke mindst deres sidste udspil, "What Is Left Is Right", er det først og fremmest indtrykket af et ualmindelig sammentømret orkester med en enorm energi, man rammes af. Præcis som når Big Fat Snake indtager live-scenerne og skaber en fest, som de færreste bands formår.
Asger Steenholdt udtalte for nogle år siden til B.T., at han bedst kunne beskrive Big Fat Snake som ”nogen, der gør en helvedes masse mennesker meget glade.” I dag tilføjer han: ” Vi har det til fælles med AC/DC, at vi er et godt bar-band, der har vokset sig store. Det nye album lyder for mig som et godt bar-band på steroider.” Den spilleglæde og enkle tilgang til musikken udsagnet indikerer, understreges af Anders Blichfeldt: ”Der er blevet luget ud i tendensen med lige at putte fire akustiske guitarer oveni. Der er, hvad der er. Det hele er blevet indspillet, men er kommet af igen - der skal egentlig ikke så meget til! Det værste er, når man prøver at dække noget ind, som egentlig ikke behøver at blive dækket ind.”
For seksten år siden kaldte B.T.’s Steffen Jungersen Big Fat Snake ”dette fornemme folkets rock’n’roll band”. Det er en betegnelse, de siden igen og igen har bevist, at de gør sig fortjent til. What Is Left Is Right er endnu et i rækken af beviser…
Du skal være logget ind med din profil for at kunne deltage. Hvis du ikke har en profil på Vigfestival.dk, så kan du oprette en her.