Her kan du finde info hvis du ønsker at spille på Vig Festival, eller hvis du er artist på årets festival og vil se nærmere om transport, Check In, backstage forhold mv..
Handel
Ønsker du en stadeplads på Vig Festival kan du læse mere om mulighederne her?
Hjælper
Her kan du logge in hvis du er hjælper og du kan også ansøge om at blive hjælper på Vig Festival.
Presse
Her kan du finde info om akkreditering til Vig festival, pressemeddelelser og andet pressemateriale.
Samarbejdspartnere
Her kan du læse om vores samarbejdspartnere og nogle af vores aktiviter. Du kan også læse mere om mulighederne for at indgå et samarbejde med Vig Festival.
Når man som Dodo & The Dodo’s har kendt hinanden siden folkeskolen og været band sammen i 28 år, har man nået en alder, hvor man tænder pejsen for at få lidt hygge. Dodo og drengene kunne tilmed bare blive ved med at leve på deres 80’er-image og store hits fra fortiden, men de tænder også pejsen for at lege med ilden, komme lidt for tæt på flammerne og få svedet numsen. Så nu fyrer kvintetten op under sig selv og udgiver deres sjette studiealbum, ”6”, ved en stor releasefest til Tivoli’s Fredagsrock den 29. august.
Efter ti års albumpause er det et comeback på pladehylden med nyheder, men Dodo & The Dodo’s har aldrig hverken været opløst eller skiftet besætning og har dermed en helt unik lang og stabil karriere i musikbranchen. På det seneste har de endda fået kræfter til både selv at stå for deres livebooking og udgive albummet på deres eget, nye pladeselskab Pink River Music.
Grunden til, at der er gået ti år, er, at bandet har satset på koncertsiden og arbejdet sig op til at være et af landets mest populære live-navne. Desuden tager det altid mindst et par år at skrive materiale til et album, når man er fem kritiske komponister der alle går ind i kreative diskussioner og kæmper for egne idéer. Men nu var lysten der, og i tre år har Dodo & The Dodo’s gået og tænkt på ”6”. Et album med en del sange der faktisk berører emnet sex.
Den første single, ”Rødt lys – kør”, handler om den lidt grænseoverskridende og impulsive sex. At man skal gribe chancen, sprænge ud i det og ikke vente så længe, at man ikke kan mere. ”Afbrudt samleje” drejer sig om den sex, man ikke får, fordi der ofte mangler tid og er så meget der forstyrrer og forhindrer og afbryder i et familieliv, hvor man ofte kunne ønske sig tid til at fordybe sig mere i hinanden. Og ”Nødlanding” tager os med tilbage til dengang i barndommen, da man var venner uden sex og seksuelle undertoner, og forholdet derfor var mindre kompliceret og mere uskyldigt og rent.
Musikmæssigt er ”6” umiskendeligt Dodo & The Dodo’s: Dansk poprock ”fra den mere sofistikerede del af spektret”, som det hedder i Politikens Rock Leksikon. Men med en moderne lyd og med inspirationer fra country, guitarrock og ambient. Elisabeth og Wikke/Rasmussen har været med til at skrive en tekst hver, og Michael Bruun (Tøsedrengene, Ray-Dee-Oh, Souvenirs, TV-2 m.fl.) producerer, som han også gjorde det på de første Dodo-skiver.
Dodo & The Dodo’s var et hit fra starten, og man sælger ikke en halv million plader og laver nogle af årtiets største evergreens ustraffet, så de vil altid blive forbundet med 80’erne. Men de nyder at spille musik der holder, at det endda er hjemmelavet, og at efterspørgslen er så stor, at de kunne spille det dobbelte af deres cirka 50 årlige koncerter, hvis de sagde ja til alt. ”6” udgives af Pink River Music i samarbejde med HitHouse Produktions.
Fra 7. klasse til forkæmpere for en hel musikbranche Dodo er 45-årige Maria Charlotte Gad, der startede sin karriere som 15-16-årig korpige for Lotte Rømer. På samme tid mødte hun tre jævnaldrende drenge, Jens, Anders og Lars, som havde kendt hinanden siden 7. klasse i Folkeskolen i Gentofte, og fra 1980 dannede de et band. Først kaldte de sig Copyright og udgav i 1983 en LP, hvor både Dodo og Jens Rud var forsangere. Men fra 1985 var både Dodo’s stemme og navn i front for arbejdsfællesskabet der på samme tid blev en kvintet med Steen Christiansen som før havde spillet i Days og Scooter. Siden hun var 17 år, har hun været kæreste og senere gift med Jens Rud, og de har to drenge på 14 og 16 år. I 2001 blev hun færdiguddannet som skolelærer og arbejdede som sådan, indtil hun stoppede igen for tre år siden for at få tid til at skrive til det nye album. The Dodo’s er et band med mange kompetencer.
Jens Rud er ud over lydtekniker stadig sanger på tre af de nye sange, og han har ud over sit eget studie, Flowerhouse, også været initiativtager til andelsbaseret digital distribution i ”Digidi”. Anders Valbro er guitarist og har derudover været musikalsk konsulent for filmselskabet Zentropa på en lang række spillefilm, og i år debuterede han som manuskriptforfatter på filmen ”Remix”. Lars Thorup er ud over trommeslager også musiklærer.
Steen Christiansen er ud over guitarist og keyboardspiller også webdesigner på gruppens hjemmeside www.dodos.dk. Steen har også kvittet sit borgerlige erhverv for 3 år siden, for at skive nyt materiale til gruppen i sit eget studie.
Dodo & The Dodo’s fik en forrygende start på karrieren, da Dodo i 1986 var duet-partner med fodboldlandsholdet på Michael Bruuns og Jarl Friis-Mikkelsens VM-sang ”Re-Sepp-ten”. Året efter blev deres album den bedst solgte debut nogensinde med 180.000, hvilket kun er overgået af Aqua. Deres andet album solgte 250.000. De har solgt 1,5 millioner plader i alt. Og i 1998 sang Dodo igen for VM-holdet i fodboldsangen ”Vi vil ha’ sejren i land”.
De er også i forreste række, når det gælder digitalt salg af deres musik. I 1995 var de de første danske musikere der udsendte en CD-Rom. Og sidste år vandt de efter fem års kampe en retssag mod deres pladeselskab Sony-BMG om rettighederne til det digitale salg af deres musik. En kamp de tog for alle musikere, og dommen har skabt international interesse og kan få betydning for pladeindustrien i hele verden.
Anmeldelse af koncerten:
Billeder fra koncerten:
Fotograf: Jørgen Nyholm
Kommentarer:
Du skal være logget ind med din profil for at kunne deltage. Hvis du ikke har en profil på Vigfestival.dk, så kan du oprette en her.