
Nice Guys kan helt berettiget kalde sig for et “nostalgi-orkester”, da bandet stort set kun spiller musik fra 50‘erne, 60‘erne og 70‘erne. Repertoiret er fyldt med hits fra denne periode og man vil meget nemt kunne synge med på rigtig mange af melodierne. Nice Guys er et lokalt band og har sit udspring i kredsen omkring Den Rytmiske Højskole. Egentlig var det slet ikke tænkt som et orkester, men som en legeplads for 4 mænd, hvis største ambition på det tidspunkt var at spille nogle af de sange, som de havde hørt i deres unge dage.
Du skal være logget ind med din profil for at kunne deltage. Hvis du ikke har en profil på Vigfestival.dk, så kan du oprette en her.