Her kan du finde info hvis du ønsker at spille på Vig Festival, eller hvis du er artist på årets festival og vil se nærmere om transport, Check In, backstage forhold mv..
Handel
Ønsker du en stadeplads på Vig Festival kan du læse mere om mulighederne her?
Hjælper
Her kan du logge in hvis du er hjælper og du kan også ansøge om at blive hjælper på Vig Festival.
Presse
Her kan du finde info om akkreditering til Vig festival, pressemeddelelser og andet pressemateriale.
Samarbejdspartnere
Her kan du læse om vores samarbejdspartnere og nogle af vores aktiviter. Du kan også læse mere om mulighederne for at indgå et samarbejde med Vig Festival.
Sangen ”Kæmper for kærlighed” var det sidste vi hørte til Sukkerchok i forbindelse med deres deltagelse ved Melodi Grand Prix 2010. Lige efter grandprixet sagde sukkerchok farvel til Inez, den mørkhårede del af gruppen. Imens har Sukkerchok indtil de fandt en permanent afløser ”lånt” den super seje sangsild Ditte Marie. Hun er blandt andet kendt som den altid festlige frontfigur i kopi-bandet ”Le Freak”. I TV2s Go' morgen Danmark har seerne den seneste tid kunne følge med i en mindre talent-konkurrence, der blev afgjort fredag den 03.09.2010. 50 konkurrenter blev barberet ned til tre, der om morgenen stod med nerverne helt udenpå tøjet, da Kat og Malene fra Sukkerchok afslørede, hvem af de tre finalister, der blev det nye medlem af Sukkerchok Vinderen blev Simone Cameron på 23 år, der til daglig er stylist og makeupartist og kalder sig '100 pct. ren og skær poppige'. - Jeg ville virkelig virkelig ønske, at min kære mormor kunne se mig nu, sagde Simone med henvisning til hendes nyligt afdøde mormor Etta Cameron og en klump i halsen på størrelse med en vandmelon. Den chokolade-farvede skønhed på blot 165 cm optrådte allerede samme aften med hendes nye band- kammerater, direkte i Go' aften Danmark og Tivoli, hvor de præsenterede den nye single ”De 1000 drømmes nat” - nyt album udkommer den 18. Oktober !
Lidt historie…: Sukkerchok startede med en sang; en sang der var så sjov og sexet, at den krævede noget helt specielt. Den skumle bagmand; Sukkerfar gik på jagt efter nogle helt specielle piger. Efter lang tids søgen og via mange omveje dukkede de 3 helt rigtige op og Sukkerchok var en realitet. Sangen der krævede noget helt specielt var debutsinglen ”HVOR SOM HELST – NÅR SOM HELST”, som blandt andet blev en landeplage pga. Paradise Hotel, hvor sangen var titelsang! Inden da, deltog SUKKERCHOK i det danske Melodi Grand Prix 2009 med sangen ”Det det”, og pigerne sluttede på en flot 3. plads. Sukkerchok optrådte i 2009 til 125 koncerter og arrangementer landet over.
Lidt facts… : SUKKERCHOK’s debutalbum har solgt guld og singlen ”HVOR SOM HELST – NÅR SOM HELST” har solgt platin og nærmer sig dbl. platin! SUKKERCHOK laver pop, der kan danses og grines til! SUKKERCHOK er en eksplosion af energi, som aldrig går sukkerkold!
Anmeldelse af koncerten:
Poptrioen Sukkerchok greb teenagepigernes hjerter med kærlighedssange og afslørede nye sange og samarbejder.
Ingen kan beskylde pigerne fra trioen for at gå sukkerkolde i Hønsehuset.Foto: Rasmus L. Jørgensen
Allerede en halv time før koncertens start stod over 50 forventningsfulde teenagepiger klar ved scenekanten til en sukkerindsprøjtning fra sangerinderne Simone, Malene og Kat.
Selvom det første syn publikum oplevede ikke var selveste Sukkerchok, men i stedet bandets to mandlige dansere og et veloplagt band, gik der ikke mere end ét nummer, før genkendelsens glæde blev vakt, da bandet spillede storhittet ”Hvor som helst - Når som helst.”
Hønsehuset blev med et forvandlet til en stor fællessang af hittet, som både det yngre og lidt ældre publikum kunne synge med på.
Selvom pigerne normalt optræder som en trio, gav de hver især et solonummer på scenen, mens de to øvrige trak sig tilbage bag scenen. Her kunne man opleve bandets nyeste tilkommer, Simone Cameron, give sig fuldt ud til nummeret ”De 1000 Drømmes Nat.”
I koncertens sidste halvdel løftede Sukkerchok sløret for en række numre fra deres nyeste plade, hvor man blandt andet kan finde deres nyeste samarbejde med den hyperpopulære artist Joey Moe. Sammen har de skrevet sangen ”Ingen vej tilbage”, som publikum modtog med løftede og vuggende arme.
Det blev også til et overraskende og vellykket covernummer af Laban-nummeret ”Kold som is”, hvor publikum blev skåret over på midten og sang hver deres strofe af 80'er-hittet.
Mathias Koch Stræde
Billeder fra koncerten:
Kommentarer:
Du skal være logget ind med din profil for at kunne deltage. Hvis du ikke har en profil på Vigfestival.dk, så kan du oprette en her.