Anmeldelser fra Vig Festival 2011

Publikum kunne knap nok få hænderne ned, før de måtte smide dem i vejret igen. Man kunne ikke stå stille til koncerten med De Eneste To.

De Eneste To var ikke alene til koncert i VigFoto: Kamilla Albek Madsen

Vi er kommet her for at få en hyggelig torsdag aften, og det er meget rart, at vi ikke er de eneste to!” proklamerede Simon Kvamm og Peter Sommer, da de torsdag aften indtog Store Scene. Det mål blev mere end indfriet, da de fangede publikum, i hvad der kun kan betegnes som en kæmpe fest, der fyldte hele plænen.
Festivalen er nu for alvor gået i gang. Det kan der ikke herske tvivl om, efter både unge med lidt for mange øl indenbords og mormødre sang med på samtlige omkvæd, som De Eneste To fyrede af. Og med den energi duoen udstrålede, kan man ikke bebrejde dem. Alene bandet, der præsterede at springe rundt og få publikum til at klappe under hele koncerten, var nok til at få Vigs himmeltag til at lette.

Mellem de mere og mindre velkendte numre, stoppede både Peter Sommer og Simon Kvamm op for at skåle i grønne pilsnere i bedste festivalstil, og det blev modtaget med hævede krus blandt de mange glade mennesker.

Efter både at have set Simon Kvamm kravle mindre atletisk rundt på et opstillet stillads på scenen – fyldt med heldige publikummer, og blæst lungerne ud med ’Woohoo!’ fra et cover af Blur’s Song 2, måtte koncerten få en ende. Som forventet skete det til deres nok mest kendte nummer, ’Jeg har ikke lyst til at dø’, hvor et utrætteligt, dansende publikum festede både af og på scenen. Det var tydeligt, at festivalen er i fuld gang.

Af Julie Fogde