Nordvestnyt Fotokonkurrence
Nordvestnyt afholder op til årets festival, en stor fotokonkurrence hvor alle kan sende deres favoritbilleder ind og deltage i konkurrencen om 2 festival billetter til Vig Festival 2012.
Har du et billede fra en af de tidligere festivaler, så send det til nordvesnyt på vigfestival@nordvest.dk sammen med dit navn, mobilnummer og en lille forklaring til billedet.
De skal have dit billede senest onsdag den 4. juli klokken 12:00.
Alle billeder vises på Nordvestnyt.dk samt på deres facebook side, hvor det billede der modtager flest "likes" stikker af med de 2 billetter.
Vinderbilledet kåres fredag den 6. juli.
Har du allerede købt billet kan præmien veksles til et gavekort på 2.000 kroner til 'Restaurant Toppen' – festivalens lokale og kulinariske højdepunkt lige midt på pladsen.
