Artister

Det endelige program for Vig Festival 2013 med datoer og spilletidspunkter vil blive offentliggjort omkring påske. Indtil da vil I her kunne læse om de enkelte artister, der gæster os den kommende sommer.
Musikken på Vig Festival er en bred vifte af gode rytmer og et mangfoldigt udbud af de bedste artister.
Hvert år sammensætter programudvalget et spændende program til tre festivaldage for hele familien.
Derudover ser Vig Festival det som en pligt at værne og nære det spirende musikmiljø samt præsentere gæsterne for er bredt musikalsk udbud og gerne med overraskende elementer.
Derfor vil Vig Festival gerne hjælpe med til at styrke den unge talentmasse indenfor den rytmiske musik, der har ambitioner om at arbejde professionelt med musikken. Vig Festival ønsker at styrke netværket og samarbejdet for musikken, musikere og andre branchefolk.
Vig Festival samarbejder derfor med 'Den Rytmiske Højskole' i Vig, om udvælgelsen af tre upcomings bands, der optræder onsdag aften før festivalen, hvor de får mulighed for at stå på en større scene.
Vig Festival har storskærme udvalgte steder for at give vores publikum og gæster en endnu bedre oplevelse.
.
