Koncert anmeldelser

 Medie teamet på Vig Festivalen har været ude og anmelde en lang række af koncerterne ved årets Vig Festival 2010. Her kan du læse hvad vores rapportere i marken oplevede ved de enkelte koncerter.

Hva så Viiiig!!

Hele Danmarks Dansktop Dronning takkede af.

En kærlig afsked med Dansk-top Majestæten
Hønsehuset lørdag 16.45

Det overfyldte Hønsehus brød ud i kor, da Birthe Kjær indtog scenen på årets Vig Festival. Festivalens næststørste scene dannede rammen om Dansktop Dronningens sidste koncert

Birthe Kjær vil trække den røde gummibåd på land, i hvert fald for en stund, og hun kunne ikke have valgt et bedre sted at runde af.

Stemningen var uovertruffen og eftermiddagens store stjerne havde end ikke behøvet at synge selv, hele teltet skrålede simpelthen om kap på de mange hits. Trods lystig fællessang, formåede det stemningsfyldte publikum heldigvis ikke helt at overdøve Birthe Kjær, og hun leverede, som altid, en forrygende koncert, måske endda lidt bedre end sædvanen tro.

Afsked med hilsen fra Vig
Da koncerten sørgeligt, men sikkert lakkede mod enden, ventede en ganske særlig overraskelse til Hele Danmarks Hønemor. Som ud af det blå drønede festivalens frivillige hjælper ind foran afskærmningen, og kastede hundredvis af lyserøde t-shirts med Birthe Kjærs ansigt trykt på, ud til publikum.

Hønsehusets gæster var ikke længe om at forstå, og trak fluks i trøjerne, mens Hønemor selv forbavset så på, og næsten gik i stå midt i ”E viva España”. En lille tåre var måske at skimte, i hvert fald var Hendes Musikalske Højhed tydeligt rørt. Og med blomster, enorme bifald, og håb om et snarligt gensyn til slut, kunne Birthe Kjær ikke have fået en finere afsked!

Af: Julie Bülow,
foto: Jørgen Nyholm

Dizzy Mizz Lizzy lukkede Vig Festival 2010 med et brag af en koncert

Som den berømte rosin i pølseenden, lukkede og slukkede Dizzy Mizz Lizzy årets Vig Festival med et festfyrværkeri i gammel 90'er rock når den er allerbedst.

Da de entrede scenen tænkte denne skribent, "De fylder godt nok ikke meget på den store scene", men hvad de ikke havde i fysisk massefylde, havde de tilgengæld i musik udstråling. De gav den maks gas, og alle Tim Christensens Guitar soloer sad lige i skabet, og man kunne næsten ikke lade være med at lave de berømte "luftguitarbevægelser" mens man fulgte hans bedrift på scenen.

Tim C. sagde på et tidspunkt, "noget af det mest fantastiske ved at stå heroppe, er at der selv efter så mange år, er så utroligt mange der synger med på vores numre", og det er egentligt meget kendetegnende for hele showet, publikum var virkeligt med i en grad som jeg skal lede længe efter at have oplevet magen til.

Kun en uge efter at de stod på årets Roskilde Festival på Orange Scene, hvor de efter forlydende, havde lidt vanskeligheder ved at nå helt ud over scenen og både fysisk og musisk ikke fyldte tilstrækkeligt, var de i aften i topform og en perfekt afslutning på en festival med mange musikalske oplevelser at tænke tilbage på.

Tak Dizzy, jeg håber at se jer igen en anden gang.

Af:      Morten Ishøy
Foto: Amanda Ishøy

Solid Roc´n´Roll i Hønsehuset

Lørdag aften indtog Mike Tramp & the Rock´n Roll Cirkuz Hønsehuset - og hvilken positiv overraskelse! Alle bandets medlemmer var klædt ud- eller også ser de bare sådan ud til daglig… Tramp selv optrådte som cirkuz-direktøren, guitaristen var i hopla som ægte rock´n roller med langt hår, sort læbestift og nitter. Bassisten var en cowboy og sangerinden var dresset op med trikot og rød tylskjole.

Trommeslageren var egentlig den mest normale at på i det selskab med sort joker-læbestift og hat. Det var sku fedt. Bandet har en fed rock´n´roll lyd, med Mike Tramp som det danske svar på Jon Bon Jovi. Han behersker til fulde den fede hæse tenor og så kan han det der med ballader, med følsomhed i et ellers hårdt univers. Alle nitterne faldt simpelthen af, nøgne og sårbare stod de der på scenen og det klædte dem faktisk. Jeg vil bestemt ikke kalde det Heavy, men hvor var det fedt. Hvis Mike disker op med et stort hit, har vi en potentiel stor international stjerne. Det var fedt at overvære en gammel stjerne i svøb.

Af: Tønnes

Medina Super Selvisk og Selvsikker

"Medina bevægede Vig med masser af kærlighed"

Lørdag eftermiddag blev VIG ramt af Medina, på store scene. Utallige unge mennesker stod i forreste række og sang med på hendes mange hits. Sommervarmen dunkede ned fra en skyfri himmel og der var over 40 grader i solen. Vig Festivalens hjælpere havde travlt med at pøse vand ud over det overophedet publikum. Man kan ikke andet lade sig overbevise. Vi har at gøre med en dansk diva med internationalt potentiale. Pop prinsesse i Danmark, men dronning af Odsherred i dag.

Og når hun siger ”Fuck ham Jante, han kan pisse ad helvede til”, så ved vi hvad hun mener det. Hun har været meget igennem i Danmark, hvor der desværre ikke altid er plads til stjerner. Og så sang hun sangen ”Den du er”. Er det i grunden ikke det som vi forsøger at opdrage vores børn til. Og gud hvor er det fedt. Det rytmiske univers er bestemt af høj international klasse og det er svært ikke at rokke med til de kendte numre, som ”Kun For Mig”, ”Velkommen Til Medina”, ”Er Du Ensom”. Mediana, hold kæft hvor er du fed…. Håber du bliver ved at Fucke ham Jante. Det var en super koncert du gav os. Tak

Af Tønnes

Medina fyrer op i sommervarmen

Stemningen er spændt – og spændingen er stemt. På Stor Scene er Bubber i gang med at introducere en kvinde, som ingen introduktion behøver. Allerede før koncerten går i gang er den hot, og festival-vagter sprøjter overophedet gæster med køligt vand. Med en sølvfarvet mikrofon, der glimter i sollyset, træder Medina ind, og straks begynder hun på ”Velkommen til Medina ” – og bliver mødt af publikums skilte, hvorpå der står forskellige variationer af ”We love you, Medina”.

I det øjeblik sangen er færdig, sætter hun et nyt nummer i gang, ”Ensom”, og her synger størstedelen af publikummet, som hovedsagligt består af hvinende piger, med store smil med. Trods den hede sommervarme, virker Medina overhovedet ikke udmattet af at synge og danse, men må dog på et tidspunkt udbryde: ”Jeg føler, at mine stiletter smelter ud over mine tæer”, og beder en af vagterne med vandtønderne om et koldt sprøjt vand.

Som en slags mærkelig hilsen til Medina, hejser nogle publikummer en hjemmelavet stang, hvorpå der er klistret øldåser, flasker, en bh og et enkelt par trusser – til det smiler Medina bare, og vinker glad tilbage til de to forlegne herrer, der holder fast om stangen.

Stemningen var høj og – frem for alt – glad under hele koncerten, og folk så nærmest bedrøvede ud, da koncerten stoppede. De ville have mere.

Alligevel kan der kun siges: Stor Scene er ikke stor nok til Medina.

Af: Mathias A. Olsen

Charmerende Mads Langer

"Mads Langer gav Vig alt hvad han havde, og som måske ene hane i hønsegården, gik det rent ind."

Mads Langer er en charmerende fyr, som han står på festivalens anden største scene. Han har indtaget scenen ”Hønsegården”, hvor han er ene hane. Med på scenen har han sit faste band, og koncerten åbnes med nummeret ”Killer”, som høster store bifald fra publikum.

Publikum fortsætter med at klapper i takt til hans storladne popsange og stille ballader. Under hitsene ”Fact Fiction” og ”You´re Not Alone”, var der ikke et pigeøje tørt.

Efter de første numre fortæller Mands Langer: ”Dengang jeg vågnede i morges, havde jeg kun meget lidt stemme tilbage. Så jeg gir den alt hvad jeg har!” Og det gjorde han. Publikum sang med på sangene om eks-kærester og hans kærlighed til musik og piger. Det var en gensidig kærlighed, og det fyldte telt tog imod Mads Langer med kærlig hånd og åbent sind.

Koncerten blev afsluttet med nummeret ”Wake Me Up In Time” og under det sidste af sangen, vendte Mads Langer mikrofonen ud mod det begejstrede publikum, der sang og klappede med til sangen.

Af: Sara Amos Pedersen

Alle sømænd er glade for øl

Et matroshue-beklædt hoved stikker forsigtigt op bag scenekanten. Ejeren af hovedet skal have sig et krus øl. Ved synet af denne sømandssilhuet begynder menneskemængden at synge: ”Vi vil ha’ sømænd på scenen!”. Matrosen kigger lettere fortvivlet på de andre bandmedlemmer – det er slet ikke meningen, at de skal på endnu, først om et par minutter. Til sidst får publikums råben de populære herrer til at gå op scenen. De Glade Sømænds besætning består af Orlogskaptajnen, Matrosen, Fyrbøderen, Gasten, Masteføreren, Ankermanden Anker, Ballastdrengen Steen og selvfølgelig selveste Kaptajnen som forsanger. De lægger ud med deres udgave af ”Alle Sømænd Er Glade For Piger” som første nummer - og allerede nu er teltet ved at eksplodere af begejstring.

Sømændene er ikke blege for, at lave lidt sjov med andre bands og populære numre, og pludselig skråler de ”For du’ for lækker” af Nik og Jay, og transformerer det ellers så poppede nummer til noget helt nyt, med violin og trækharmonika som akkompagnement. Så hurtigt som de startede dette lille ekstranummer, ligeså hurtigt fortsætter de med flere af deres egne numre, som om intet var hændt. Det står meget klart, at ikke nok med, at De Glade Sømænd er fantastisk dygtige musikere, så er de meget åbenlyst utroligt glade for, at stå på scenen. Det er en fest for dem, og det skal da også siges, at de mængder øl, som de sætter til livs, under koncerten, ville kunne tørlægge enhver havneknejpe.

Alle numrene blev godt modtaget af publikum og sømændene fik også kastet en flaskepost op på scenen - men det virkede som om, at alle især ventede på ét nummer. Til sidst kunne de festlige sømænd dog ikke holde den længere, og under glade tilråb gik de i gang med et af deres absolut tophit ”Drik”. De råber ”skål” til publikum, tager en ordentlig slurk af deres øl, og går i gang, med dette et af deres mest energifyldte numre. De siger tak for i aften, bukker og går ned fra scenen, men alle ved, at de har et ekstranummer i vente. Pludselig løber de op på scenen igen, og leverer et 6 minutter langt ekstranummer, med fornyet energi. Til sidst stopper de alligevel, og folk trasker glad ud til resten af festivalen, skrålende og glade, som var de blevet ramt af skumsprøjt og et friskt pust havluft i ansigtet.

Så på trods af, at publikum stod som sild i en tønde og at sømændene var langt fra havet – så havde begge parter det som fisk i vandet.

Tak til søens folk – og skål - herfra!

Af: Mathias Aleksander Olsen

Roben og Knud – legendariske og rablende geniale

Torsdag aften kl. 18.30 blev Vig Festivalen ramt. Missilet var af den musikalsk-satiriske slags, og stemningen var i top, da Roben og Knud for gud ved hvilken gang gæstede Danmarks hyggeligste familiefestival, Vig Festivalen.

Medieteamet var heldige at få arrangeret et videointerview med d'herrer Roben og Knud....et lidt udsædvanligt et af slagsen. Kig og lyt men bevar fatningen! Det hele gi'r mening......måske.

Frisk pust i sommervarmen

The Storm gæstede fredag eftermiddag Hønsehuset. Bandet kom først på scenen og efterfølgende kom Pernille Rosendahl på scenen som en ”lille” diva. Hun havde med sin udstråling og energi publikum i sin hule hånd. Når hun klappede med hænderne fulgte hele teltet med. Der blev rocket med på den mere eksperimenterende rock, hvor Pernille Rosendahl præsenterer den mere bly feminine side, med sin lyse melankolske stemme, og resten af bandet med hver deres instrument bare pumper der ud af og tilfører musikken den maskuline energi. Det er musik, hvor de forreste i teltet i den grad var med på ”Beatet” og de mange 1000 mennesker uden for Hønsehuset, bare kunne sidde og slikke sol og nyde musikken, i hver deres lille verden. Lydmæssigt var det et drømme-univers, hvor både fortid, nutid og fremtid er repræsenteret. Det hænger sku godt sammen. Det var bare en fed koncert.

En Falch i Hønsehuset

Fredag aften gæstede Michael Falch & Boat Man Love Hønsehuset

Boat Man Love og Michael Falch skabte en uforglemmelig aften i Hønsehuset fredag aften.

Wauv en koncert. En yderst veloplagt Michael Falch var tilbage igen på Vig Festvalen efter 11 års fravær. Og han var i hopla i sine sorte jeans og med sin slidte gamle fender guitar. Bandet Boat Man Love spillede røven ud af bukserne på os alle. Gamle Malurt numre som ”Mød Mig I Mørket”, ”Vil Du Vil Du Break My Heart”, ”Der Er Sommer På Vej” og mange flere fik, os, som var unge i 80érne, til at synge med for fuld hals. Samtidig supplerede han repertoiret med nyere numre fra hans seneste album. Det var en dejlig cocktail, som fastholdte såvel gamle, som nye fans i et jerngreb. Der var nærvær og nerve, der var varme og det kogte overalt. Michael Falch & Boat Man Love var til stede lige foran os og de mente det. Det er som om, at den tidligere vingeskudte Falck nu flyver endnu højere og mere elegant. Det Michael Falch bidrager med på den danske musikscene er dejligt i disse X-Factor tider. Han er sin egen, ærlig og ægte. Han er en af de få som bare bliver bedre og bedre og bedre. Jeg glæder mig vildt til næste koncert. VI SES IGEN, IGEN og IGEN og IGEN.

Tønnes

Michael Falch med sin gamle fender guitar

Nej – det har han ikke!

Decco åbnede festivalen for fuld knald i Hønsehuset torsdag kl.16:30 – uden underbukser

“-Sweet child of mine, where do we go now…” Decco gik hele vejen fra scenen ned gennem publikum til Hønsehusets bar, hvor hans spillede stående på disken for et fyldt telt. Det var vild rock, tilsat druk-punk stil, tatoveringer og adskillige skvæt Jack D til både musikere og publikum, da Decco fyrede et højspændt sæt gode, gamle rocknumre af fra scenen – ikke kun i nummeret ”I love Rock&Roll” kom bandets absolutte rock-glæde tydeligt frem og selvom stilen var rå, var det en koncert på den Fede måde, med smil i øjenkrogen. Decco selv var i topform iført army-vest og kilt med whiskeyflasken i hånden, og da bandet sluttede et af deres numre stående på bardisken, blev en nydeligt udseende ældre dame fristet til at løfte op i kilten, og se om den undertøjsløse myte om mandekjolen stadig holder – og nej, han havde ikke nogen underbukser på!! Decco er et ægte gang-i-den-band, de spiller solid, medrivende, crazy rock, og den totale Fest på scenen smitter i den grad af på publikum, som sang med på gamle numre som det legendariske Johnny Cash-nummer ”Ring of Fire”, der i Deccos udgave kom til at lyde som et helt nyt rocknummer. Også ACDC-klassikeren Highway to Hell og Volbeats hit Gardens Tale kom op på et helt nyt niveau med et velrettet spark bagi fra det glade / gale band.

Af: Stine

Heavy genfødt på Vig

De aldrende drenge i Back in Black holder stadig Stilen og spiller heavy - med kort hår

Carl-Evald spiler AC/DC´s soloer lige så hurtigt som Angus Young

Heavy blev genfødt torsdag aften, da det jyske kopi-band Back in Black indtog scenen på Hønsehuset. Bas, trommer og guitar lynede og tordnede derudaf fra start til slut. Tydeligvis var bandet velkendt for publikum, ligesom de mange klassikere fra AC/DC´s storhedstid. De lagde ud med nummeret ”Back in Black” og så var festen skudt i gang. Der blev head-banget, godt nok med kort hår, til bl.a. Thunder, Highway to Hell og andre kendte klassikere. Stemningen var i top. Særligt bemærkelsesværdigt var det hvor præcist forsangeren gengav AC/DC´s legendariske forsanger Bryan Johnson, hvilket er en kunst. Med sin bonderøvs-kasket og totalt hærgede whisky-tobaks stemme var han overbevisende. Jeg tog mig selv i at lukke øjnene og lytte efter. Det var svært ikke at lade sig rive med. Jeg var tilbage i 70-80´erne, hvor Heavy havde sin storhedstid. Et kig op på scenen, når leadguitaristen Carl-Evald Jensen overlegent og med stort overskud fyrede Angus Young-soloer af. Han tryllebandt publikum med sin guitar, sit store garn og med sine fingre, som konstant cyklede rundt på guitaren. Guitaristen Carl-Evald og forsanger Jimmy må krediteres for denne fantom-koncert, med en klippefast opbakning fra resten af bandet. Publikum skal bestemt også nævnes, for bliver man i teltet til sådan en koncert, er det fordi man er dedikeret Heavy-freak og kan tåle et stort lydtryk over længere tid – det var, som det sku være!

Af: Tønnes Dyre

Magtdemonstration i Vig

"Magtens Korridorer prøvede kræfter med Stor Scene og vandt stort"

Selv om støvregn og skyer lagde et køligt slør over pladsen foran Store Scene før åbningen torsdag eftermiddag, formåede Magtens Korridorer med en overvældende nærhed at fæstne sit forventningsfulde publikum til scenen med gemen og gennemført rock. Som første band på scenen kunne Magtens Korridorer således nyde æren af at åbne Vig Festival 2010. Det var intet let job, og først med det tredje nummer ”Blå, blå løgne” viste Johan Olsen og hans rutinerede besætning den fysik og nerve, der fik Vig Festivalens gæster til at løfte deres knyttede næver mod de truende regnskyer. Med tung bas blev publikum kastet direkte ud i nummeret Tilt, som fik hele pladsen til at gynge. Netop som bandet slog hittet Nordhavn Station an, slap regnen for alvor løs, men det bekymrede hverken de nu løsslupne rockdrenge eller publikum. For nu var Magtens Korridorer trådt ind på gulvtæppet. Johan Olsens rå sandpapirsstemme polerede publikums øregange, og de fandenivoldske fagter klargjorde til en vild weekend på Vig Festival. Niklas Schneidermann måtte i løbet af koncerten introducere sig selv, men hans eminente guitarspil gjorde enhver præsentation overflødig. Det kan godt være, at resten af bandet gør grin med at Niklas en dag går solo. Smilet vil dog stivne hos resten af magt-drengene, hvis virtuosen en dag skulle forlade korridorerne via bagtrappen. Resten af sættet var et triumftog for hele bandet, som langsomt men sikkert fik opbygget en begejstret festivalstemning hos publikum. Med ekstranummeret ”Anne-Grethe” forsvandt både skyer og de sidste rester af reservation blandt festivalgæsterne, hvor både far, mor og præ-konfirmanden sang med på de provokerende vers. Magtens Korridorer demonstrerede på fineste vis deres overlegenhed på en stor festivalscene, så vel som evnen til at antænde en folkelig familiefestival med kant.

Af: Julie Bülow

Rock Mama væltede Vig

I det danske sprog findes der ikke en hunkønsbøjning af ordet troubadur. Men torsdag aften bøjede Sanne Salomonsen sproget på ny med et brag af en koncert på Vig Festival. Koncerten indledtes med en underfundig start, hvor publikum nærmest holdt vejret i spænding – er mama virkelig tilbage? Med kombinationen af den sexede modenhed og det i den kunstige modvind blæsende smukke lyse hår, lykkedes det. Sanne fik på ingen tid overbevist sit publikum. Med klassikere som ”Sui Sui”, ”Voodoo” og ”Hvis Du Forstod” og nye hits som ”On A Night Like This”, ”Sjette Sans” og ”Taxa” fik Sanne både børn og voksne til at skråle med, så koncerten ind imellem fik karakter af fællessang. Da ”Den jeg elsker” intonerede, brød publikum ud i et lettelsens brøl: Ypperstepræstinden for 80’er-rock var tilbage, og menighedens tilbedelse lod ikke en stadig voldsommere dansede Sanne noget tilbage at ønske. Vig Festival er kerneland for ikoner som Sanne, og hun svarede denne sommeraften sine fans med det eneste, som kun kan komme fra en genopstanden mester: Ja! Rock Mama er tilbage, helt sig selv og skøn som bare fanden. Og så kan Sanne stadig som ingen andre fylde de dér læderbukser – så vel som scenen på Vig Festivals åbningsaften.

Af: Julie Bülow

bling bling med stil!

Nik og Jay

Klokken var efterhånden blevet halvsen torsdag aften, da et af de højeste skrig der længe har flænset nattehimlen over odsherred, steg mod himlen og et af danmarks mest berømte og feterede boy bands, Nik og Jay gik på scenen.

Deres setup bestod af en blandning af nyere numre og gamle numre i nyere versioner, i en løsslubben club stemning, hvor beats og tempo var blevet skruet en tand op på mange af de mere stillestående versioner vi alle kender fra de tidligere år.

Deres samarbejde med de andre Nik & Jay buddies, Burhan G og den på toppen af scenen placerede Super DJ, Morten Breum, gav et lydbillede der passede perfekt til en festaften for det yngre publikum. Drengene har efterhånden været så længe på banen, at deres musik og hits efterhånden også er kendt af det unge publikums forældre, at det også var tydeligt at se på de lidt ældre at de syntes det var et gennemført fedt show, der blev fyret af fra scenen.

Deres rejse fra 2002 hvor de brød igennem med den velvoksne drengerøvs attitude, har været så gennemført at selv denne skribent i en forholdsvis moden alder af 42, kan stå inde for hvert et ord der er skrevet her. Håber at se dem igen næste år.

Af: Morten Ishøy

Vig Danser Med Drenge

Godaften, sagde forsanger Rie Rasmussen fra ”Danser Med Drenge kl. 18.00, på en sommerdag, hvor solen aldrig ville gå ned. Med gode gamle numre var der en euforisk stemning, med bl.a. numre som ”Aldrig Undvære Dig”. Der var kærlighed i luften, og med calypsorytmer var der skabt en folkefest som netop hører hjemme på VIG. Melankolske er de med nummeret ”Er Der Nogen I Himlen”. Men det virker, og det er en hyldest til deres første forsanger Phillipa Bulgin, som døde i 1994. Det er fedt at se publikum i Vig nyde sommervarmen, musikken og hinanden. Danser med Drenge kan samle folk. Dejligt Dejligt.

Af Tønnes

The Powls

Dueslaget Lørdag 13.30

”Hvis der er forældre, der har taget børn med, vil der nok blive tale om tvangsfjernelsessager bagefter..”

Man kan sige meget om the Powls, men de klarer det meste selv. Således indledte powl’erne med 20 minutters svedigt stand-up med introduktion af lydmænd og –kvinde, Chaufføren, Chefen, den russiske skålemaskine fra værftet i Vladivostok og en række af de øvrige selvbyggerinstrumenter fra de campingklædte, modebevidste mandfolk.

I lyserød heldragt indtog Chefen - alias Jørn Powl Andersen - endelig rockposition 17b fra rockskolen i Herning, og en uanstændig underholdende version af ”é viva Éspaña” kunne løfte bardunerne og lattermusklerne i Dueslaget på Vig Festival.

Ind i mellem de følgende mere eller mindre hjemmebryggede coverversioner af populærmusik før 1973 tilsat spilleglæde, latter og humor, der fik fotografen til at rødme, tog the Powls publikum med på en befriende og løssluppen tur i en gynge med madraspumpe, øl drukket af tarteletter og pop-refræner, som alle over otte år kunne synge med på.

The Powls er ifølge egne oplysninger opfostret i tyndbefolkede områder med meget frisk luft. Om det kan forklare invitationerne til nærhed og/eller porcelænsmaling til publikum, blæser i føromtalte friske luft.

Blev vi klogere? Nej. Gladere? Ja. Og vi lærte nye vitser, der ikke egner sig til gengivelse på tryk.

Æggebakker virker ikke!

Bandet StereoAttack er vokset op i Odsherred, og deres første øvelokale var nede i landbetjentens kælder i Asnæs.

Vig Festival 2010 blev skudt i gang med en gratis koncert på Dueslaget onsdag aften. De 3 UpComing bands Joshua Fit The Battle, Painted Daisies og Stereoattack fyrede op under publikum, som varmede heftigt op inden selve festivalens åbning. De 4 musikere er alle indfødte Odsinge, og har spillet sammen i bandet siden de var 15-16 år. De startede den musikalske karriere i et øvelokale nede i landbetjentens kælder i Asnæs. ”Det var faktisk det største øvelokale, vi nogensinde har haft, fortæller Mads Skoubo og Michael Underbjerg fra bandet, vores trommeslager Lars´s stedfar var landbetjent i Asnæs, og havde en typisk mørk kold kælder, som vi øvede i, og da Mads jo arbejdede nede i bageren, havde vi rigeligt med æggebakker til at lyddæmpe væggene med, men vi kan hilse og sige, at det virker altså ikke med æggebakker, i hvert fald ikke hvis man spiller hård rock som vi gør!”

Fra hegnet til storbyen

StereoAttack startede med at spille sammen efter en skolefest, hvor Michael stod og brækkede sig ved hegnet udenfor, da de andre kom og spurgte, om han ville være med i bandet. Det ville han gerne, og nu er der gået 10 år, de 4 Odsherred-drenge er midt i 20´erne og er alle flyttet til København, hvor de er i gang med at tage uddannelser. Bandet er efterhånden blevet ret kendt i København, og spiller jævnligt på Vega, The Rock og andre spillesteder i København. ”Det var klart, at vi måtte til storbyen, hvis vi ville videre med bandet, fortæller Lars, alt det med kontakter og spillesteder er udenfor rækkevidde her i provinsen, og det var først da vi kom til byen, at derfor alvor kom skub i bandet – og så er vi i øvrigt også blevet helt vilde med døgnkiosker, byens rytme og de mange muligheder lige udenfor døren, så det med at flytte tilbage til Odsherred er ikke lige aktuelt”.

Af: Stine Maarbjerg